Allerede under udviklingen af jeres produkter/processer, kan Stenas materialekendskab og viden inden for genvinding komme jer til gode og give større fordele, både for jeres virksomhed, for miljøet og for samfundet som helhed.
Stenas koncept “Designe for at genvinde” handler om at hjælpe produktudviklere med at konstruere produkter i henhold til ”vugge-til-vugge-princippet”. Det betyder, at de efter den første livscyklus kan genbruges eller genvindes på en miljørigtig og omkostningseffektiv måde.
Vores mål er, at alle råvarer i jeres produkter skal kunne genvindes eller genanvendes til brug i produktion af nye produkter.
I dette koncept tilbyder vi:
- Rådgivning om, hvordan jeres virksomhed på den bedste måde kan anvende genvundet materiale i jeres egen produktion af nye produkter.
- Skræddersyede ekspertteams inden for alle materialeområder (elektronik, plast, stål m.m.). Disse ekspertteams har en viden om processer ned til den mindste detalje, for eksempel i forbindelse med demontering og fragmentering.
- Vi gennemgår, hvordan man kan demontere og genvinde jeres produkter i fremtiden.
- Testdemontering af jeres produkter og prototyper med en analyse og forslag til mulige forbedringer.
- Uddannelse af jeres personale.
- Vi arrangerer gerne en workshop på stedet på et af vores anlæg.
Ved at bevare råvarernes værdi, undgår vi som samfund at anvende mere af de begrænsede ressourcer end nødvendigt, uanset om de kommer fra miner, skov eller oliefelter. Resultatet bliver en produktcyklus, hvor alt affald kan genanvendes.