Miljøminister besøgte Stena i Roskilde
24 maj 2011
Mandag den 23. maj kom miljøminister Karen Ellemann på besøg hos Stena i Roskilde.
Miljøministerens besøg handlede om at se vores shredder-anlæg i fuld vigør og få en snak om genvinding.
Efter en kort præsentation af Stena ved administrerende direktør Lars Petersen og et indblik i, hvordan tingene skilles ad i shredder-anlægget, blev miljøministeren og følge iklædt sikkerhedsveste og –hjelme. Og så var ministeren klar til en rundtur på anlægget og blev sat udførligt ind i de mange processer, der sker under adskillelsen af de forskellige typer jern og metal.

Karen Ellemann var åbenlyst imponeret over den spændende proces og spurgte interesseret til forløbet. Undervejs fortalte hun også, at genvindingstanken lå hende nært, så hun var glad for at opleve det på nærmeste hold.

Se artikel i Dagbladet Roskilde om besøget her: http://www.sn.dk/Miljoeminister-blev-sendt-til-skrot/Roskilde/artikel/131046
Tilbage